Billeje på Gran Canaria
Besøgende på Gran Canaria bør ikke snyde sig
selv for en udflugt til den frodige nordlige del af øen, de
idylliske bjerglandsbyer eller måske en shoppingtur i Las Palmas?
Hvor længe skal bilen lejes?
Er der tale om en kortere ferie, så overvej om ikke bilen skal lejes
i hele perioden. Så slipper I for at betale transfer/taxa fra
lufthavnen til hotellet – som let løber op i nogle hundrede kroner.
Hvilket biludlejningsbureau?
Hos de internationale selskaber (Avis, Europcar, Hertz m.fl.)
betaler man typisk lidt mere, men til gengæld får man i teorien lidt
mere tryghed med i købet.
Hos de nationale/regionale
selskaber (CICAR, Record, Goldcar) kan prisen let være lavere, men betingelserne
også mere
uensartede. Det anbefales at læse betingelserne
ekstra godt igennem.
Et godt alternativ
er
Holiday Autos. Via deres aftaler
med mange udlejningsselskaber kan de ofte leje bilerne ud billigere,
og altid til Holiday Autos egne betingelser.
Skal bilen lejes her eller der?
Lejer du bilen for hele ferien,
så skal du leje den hjemmefra. Så står den klar til dig i lufthavnen
og du kan i ro og mag læse betingelserne godt igennem derhjemme -
inden du lejer bilen.
Lejer du bilen i nogle dage, så bør
du stadig overveje at gøre det hjemmefra. Det gør, at du bedre kan
sammenligne priser og betingelser på internettet, frem for at skulle
løbe spidsrod mellem udlejere på Gran Canaria.
Er planen kun at leje bilen en
enkelt dag, så bør du overveje at gøre det dernede, da det giver
noget mere fleksibilitet mht. at vælge en gråvejrsdag eller
lignende. |