Playa de Amadores er en af Gran Canarias nyeste og hurtigst voksende
feriebyer.
Den ligger i
nabobugten til den langt større ferieby
Puerto Rico. Afstanden
imellem de to feriebyer er 5-10 minutter i taxa eller 20-25
minutter til fods langs den flot anlagte promonade, der løber
langs kysten.
Hotellerne i
Playa de Amadores er smukt placeret op ad den bagvedliggende
bjergskråning, og de fleste hoteller har udsigt over stranden og
Atlanterhavet.
Stranden
Den mere end 500 meter lange strand hører til en af øens
bedste, og bølgebrydere sørger for at holde Atlanterhavets
brænding på behagelig afstand. Stranden er relativt
børnevenlig, men vandet bliver lidt for hurtigt dybt.
Stranden er som
så mange andre strande på Gran Canaria kunstigt anlagt, men det
gør den ikke ringere - og det kridhvide sand fra Caribien er
helt fantastisk. Det giver vandet en flot turkis farve.
Det er i øvrigt
forbudt at spille bold og høre radio på stranden.
Restauranter
og natteliv
I Playa de Amadores ligger de fleste restauranter på
strandpromenaden, naturligvis undtagen hotellernes egne
restauranter. Restauranterne på strandpromenaden har også åbent
om aftenen.
Ellers er Playa
de Amadores en forholdsvis stille by om aftenen og især om
natten. De som vil mere end det kan dog let tage en taxa til
Puerto Rico.
Aktiviteter
På stranden er det muligt at leje vandcykler, mens øvrige
aktiviteter på vandet henvises til Puerto Rico – der kan du til
gengæld prøve stort set alt!
Der ligger også
to shopping centre i Playa de Amadores.