Norsk  English  Deutsch  Svenska  Norsk

 

Billige rejser til
Gran Canaria

   


Forsiden

 Amadores
 Arguineguin
 Bahia Feliz
 Las Palmas
 Maspalomas
 Meloneras
 Patalavaca
 Playa del Cura
 Playa del Inglés
 Playa Taurito
 Puerto Rico
 Puerto Mogán

 Puerto Nieves
 San Agustin

Kort

Attraktioner

Top 10 strande

Rejser

Vejr og klima


 

 

 

  Puerto de las Nieves
Share on Facebook

Puerto de las Nieves er en idyllisk fiskerlandsby på nordvestkysten af Gran Canaria, lige ved siden af den ligeledes hyggelige by Agaete.

Puerto de las Nieves er et meget populært mål for en dagsudflugt, alternativt som afsæt for en tur med færgen til Tenerife. Der ligger dog også nogle få hoteller, ikke mindst det fantastiske Hotel Roca Negra, der får topanmeldelser af gæsterne.

Hjertet i Puerto de las Nieves er Paseo de los Poetas. Her ligger der mange indbydende restauranter og forskellige små interessante butikker med bl.a. kunsthåndværk. Mange af de flotte bygninger er blå og hvide, næsten som taget ud af en græsk landsby.

Strande
Der ligger to strande i Puerto de las Nieves. Den ene ligger lige foran byen, mens den anden ligger lidt mod sydøst. Begge strande har mørkt lavasand blandet med sten. Vandet klart og normalt roligt. Der er et eget strandafsnit for naturister.

Restauranter og natteliv
Der er et godt udbud af restauranter, og kvaliteten er generelt høj. Med beliggenheden lige ved havnen har flere af restauranterne naturligvis specialiseret sig i fiskeretter. Prøv specialiteten caldo de pescado, en velsmagende kraftig fiskesuppe.

Nattelivet er meget stille, da de som vælger at bo i denne egn af Gran Canaria ønsker fred og ro.

Attraktioner og seværdigheder
I den sydlige ende af Puerto de las Nieves er der udsigt til resterne af Dedo de Dios, Guds finger. Det var en 30 meter høj slank stenformation, der steg op af havet, men den blev ødelagt af en tropisk storm i 2005.

Hvis man bor i Puerto de las Nieves eller Agaete, så kan det anbefales at besøge en af Gran Canarias bjerglandsbyer, f.eks. Teror eller Arucas.
 

 

Puerto de las Nieves

Puerto de las Nieves

Puerto de las Nieves strand

Puerto de las Nieves restaurant

 
 
 

Sunweb: 1 uge på Gran Canaria fra 3.029 - se mere her

 
       Puerto de las Nieves kort
Til venstre på kortet ses den lille fiskerby Puerto de las Nieves. Færgen til Tenerife lægger til kajen helt nede i venstre hjørne af kortet. Til højre i billedet ses den hyggelige by Agaete. I toppen af billedet ligger det vidunderlige Hotel Roca Negra, der bl.a. byder på spa, motionscenter og gratis Wi-Fi på hele hotellet.
 

 

 
 

Kontakt · Privacy policy