|
Meloneras
Meloneras er godt på vej til at blive
den mest eksklusive ferieby på Gran Canaria.
Der er allerede nu mange fire- og
femstjernede hoteller, dyre butikker og et generelt moderne
eksklusivt bybillede - og mere er på vej.
Planerne for udbygning af Meloneras
er store, udover endnu flere luksushoteller er endnu en golfbane på
tegnebrædtet.
Hjertet i Meloneras udgøres i dag af den smukke boulevard, som
strækker sig fra fyret i
Maspalomas og hen til stranden i Meloneras.
Stranden
Stranden i Meloneras består af sand, grus og småsten. Badesko
anbefales og med dem på er det absolut muligt at bade, men stranden
er mindre egnet til børn.
Den flotte strandpromenade i Meloneras strækker sig dog hen til den
dejlige sandstrand i Maspalomas, og her er der masser af dejligt
sand og gode muligheder for at bade.
Restauranter og natteliv
Restauranter og barer i Meloneras ligger primært på hotellerne og i
centrene. Ved siden af Gran Hotel Lopesan Costa Meloneras ligger det
fashionable casino.
De som ønsker et større udvalg af barer og diskoteker kan tage en
taxa til Playa del Inglés, som kun ligger 10 minutter væk fra
Meloneras.
Attraktioner og aktiviteter
Med sine store flotte eksklusive hoteller
og andre flotte bygninger er boulevarden i Meloneras en lille
attraktion i sig selv. Prøv f.eks. at gå en tur ind i det
femstjernede
Hotel Lopesan Baobab Resort, meget imponerende.
Udover golfbanen i Meloneras ligger der også en flot golfbane i
nabobyen Maspalomas, så de golfinteresserede kommer til sin ret i
Meloneras.
For børnefamilier frister
Holiday World og
Aqualand i det
nærliggende Maspalomas.
|
|


 |
|
|