Norsk  Svenska  Norsk

 

Billige rejser til
Gran Canaria

   


Forsiden

 Amadores
 Arguineguin
 Bahia Feliz
 Las Palmas
 Maspalomas
 Meloneras
 Patalavaca
 Playa del Cura
 Playa del Inglés
 Playa Taurito
 Puerto Rico
 Puerto Mogán

 Puerto Nieves
 San Agustin

Kort

Attraktioner

Top 10 strande

Rejser

Vejr og klima


 

 

 

 

Playa del Inglés

Playa del Inglés er Gran Canarias absolut største og mest besøgte ferieby. I Europa er kun få feriebyer større end Playa del Inglés.

Feriebyen har alt. Kæmpe strand med sit eget ørkenområde, golfbane, fem store shoppingcentre, masser af restauranter og Gran Canarias vildeste natteliv.

Det vrimler med hoteller i alle mulige størrelser og kvaliteter. Sunweb tilbyder mange rigtig gode hoteller i Playa del Inglés, både til familieferien og parferien.

Stranden
Stranden i Playa del Inglés er kilometerlang og har blødt brunligt sand. Stranden går først mod syd og fortsætter herefter mod vest - helt hen til fyret i Maspalomas, syd for Playa del Inglés.

Stranden er ikke særligt lavvandet, og er derfor ikke så velegnet for mindre børn. Der er masser af aktiviteter på vandet, herunder vandski, bananbåd, jetski og parasailing.

Den sydlige del af stranden udgøres af den berømte Maspalomas ørken, der imponerer med sine flotte sanddyner. Denne del af stranden er kendt for at tiltrække naturister og homoseksuelle.

Restauranter og natteliv
Der ligger et utal af restauranter i Playa del Inglés. De fleste ligger i de fem store centre og heraf er Yumbo Centre nok det største hvad angår restauranter.

Nattelivet er mest hektisk i Kasbah centret og det nærliggende Metro Centre. Disse centre er fyldt med barer, diskoteker og natklubber.

I det mindre Plaza Shopping Center ligger nogle populære steder, der traditionelt har været meget populære blandt skandinaviske unge, især Scandic, ZigZag og Den Glade Viking.

Aktiviteter og seværdigheder
Området omkring Playa del Inglés er tæt pakket med aktiviteter og attraktioner. Den største naturlige attraktion er uden tvivl Maspalomas ørkenen, der er perfekt til en vandretur eller en tur på kamelryg.

I nabobyen Maspalomas ligger Holiday World, der er Gran Canarias største forlystelsespark. Udover traditionelle forlystelser som rutsjebane, pariserhjul, karruseller og radiobiler, så har Holiday World også en 4D biograf, bowlingbaner og kæmpe fitnesscenter.

Ønsker familien afveksling fra stranden, så ligger Gran Canarias største vandland lidt uden for Playa del Ingles. Her er der vandrutsjebaner, bølgepool og andre aktiviteter for hele familien. Børnene vil elske det!
 

 

Playa del Ingles

Playa del Ingles

Playa del Ingles - Plaza Shopping Center

 
 
 

Sunweb: 1 uge på Gran Canaria fra 3.029 - se mere her

 
      

Playa del Inglés kort

 

 
 

Kontakt · Privacy policy